Om Gode Medier
Når alt andet larmer, er fagmediet stedet, hvor et fællesskab kan samles. Det dør ikke. Det skal bare turde være levende.
Jeg tror på sande historier. På at vi mennesker har brug for dem til at skabe mening i vores liv — og til at gøre verden en smule bedre.
Derfor tror jeg ikke på, at fagmedierne er ved at dø. Tværtimod. Vi har aldrig haft mere brug for dem, end vi har i dag. Når alt andet larmer, er fagmediet en arena — et sted at høre til, blive forstået, blive hørt og blive klogere sammen.
Jeg er træt af at høre, at print er dødt. At vi mangler data. At medlemmerne ikke gider læse. Print er ikke dødt. Vi mangler ikke mere data — vi skal bruge dem bedre. Og medlemmerne gider faktisk godt læse. De gider bare ikke kede sig. Heller ikke nørderne.
Jeg hjælper fagblade, organisationer og små medier med at blive hørt — så medlemmernes verden bliver rigere og mere meningsfuld. Så I bliver deres fællesskab. Et sted, de føler sig hjemme.
Strategi handler ikke om slides og strategipapirer. Det handler om at finde det rigtige snit — og om de mennesker, der skal få det til at leve. Hver dag. Ikke kun på seminaret hvert andet år.
Min holdning er enkel: Det har aldrig været lettere at eksperimentere. Så lad os komme i gang. Det er det, jeg vil være kendt for — at eksperimentere med nye måder at lave journalistik på, og få det til at lykkes.

Hvem står bag
Det lyder flot, ik’? Det er bare ikke helt sandt. For Gode Medier er bare mig* — ét menneske, der hedder Troels Kølln, tidligere chefredaktør for Akademikerbladet, dengang et af landets største fagblade. Indædt fan af ægte fortællinger og stærke medier, der hjælper medlemmerne med at finde vej i en verden, der er mere uoverskuelig end nogensinde.
Jeg er ét menneske, der går hele vejen ind i dit brand. Jeg tager telefonen, når du ringer. Jeg har selv stået i det: drevet og udviklet et stort fagblad, på tryk og digitalt. Jeg er både praktiker og strateg — for de store strategier er kun noget værd, når de bliver ført ud i livet.
Som min mor altid har sagt: Hellere lille og vågen end stor og doven.
* Det royale vi, selvfølgelig. Jeg er bare mig — men heldigvis omgivet af alle de rare, dygtige folk, jeg arbejder sammen med, alt efter hvad opgaven har brug for.
Skriv eller ring. Den første snak er gratis, og jeg bider ikke.